Omstridt forsorgshjem får lov at åbne nyt tilbud
RANDERS / MARIAGERFJORD: Forsorgshjemmet Kanstrupgaard i Hadsund i Mariagerfjord Kommune har nu fået lov at knopskyde med et nyt botilbud i Dalbyneder i Randers Kommune. Det oplyser hjemmet på sin Facebookside, ligesom det fremgår af Tilbudsportalen, at Botilbuddet Dalbygaard er blevet godkendt 22. december.
For en måned siden fik Ofsi, Organisation for Social Indsats Aps, som officelt driver Kanstrupgaard, ellers afslag fra Socialtilsyn Midt på at udvide til Dalbyneder. Tilsynet vurderede, at driften ikke var så stabil, at der var baggrund for at udvide. Blandt andet har der været stor personalegennemstrømning på stedet, som har eksisteret siden 2020.
Men nu har Ofsi søgt om et selvstændigt botilbud, og tilsynet har godkendt planerne og vil i løbet af de første fire måneder besøge stedet for at se, om man lever op til de godkendte planer, oplyser stabschef Ida Antonsen hos Socialtilsyn Midt til Nordjyske.
Chokeret udvalgsformand
Formanden for socialudvalget i Mariagerfjord, Jan Andersen (V) erklærer sig i avisen "dybt chokket" over, at der nu er givet tilladelse til et nyt botilbud. "Det virker som om, det er samme indhold, bare pakket ind i noget andet papir," siger han.
Jan Andersen har tidligere kritiseret Kanstrupgaard for at være en profitmaskine, fordi ejer og leder Rie Kanstrup selv ejer den bygning, som bostedet lejer sig ind i. Kommunen er også bekymret for stigende udgifter til beboere, som fra forsorgshjemmet sluses ud i permanente boliger i kommunen, som via en række holdingselskaber også ejes af Rie Kanstrup.
Nordjyske har også i flere artikler beskrevet, at personalet var udsat for et belastet arbejdsmiljø. Rie Kanstrup har ikke ønsket at kommentere kritikken.
Ifølge Udbudsportalen vil det nye, godkendte botilbud få fire plads til midlertidige ophold og fire pladser til længevarende ophold. Som legal ejer står Krömmel Holding Aps, der ifølge cvr-registret ejes af Rie Kanstrup, som også bliver leder på stedet.
Ifølge forsorgshjemmets Facebook-opslag er der allerede beboere på det nye botilbud fra 1. januar "grundet vores stærke netværk af kommuner, som tror på og har set vores resultater".
Så er det ganske vist at Organisation for Social Indsats (hvor Kanstrupgaard Forsorgshjem hører under) har fået godkendt...
Posted by Kanstrupgaard Forsorgshjem on Thursday, December 22, 2022
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.